Det er Opening Day i USA. Dagen som baseball fans har ventet på længe og en af forårets store højdepunkter.

Jeg møder tit danskere som har svært ved at forstå hvorfor amerikanerne gider at følge med i denne sporsgren. Man synes at spilet går for langsomt og at det er kedeligt. Baseball er Americas favorite pastime. At tage til baseball er og bliver en sand amerikansk oplevelse, som skal opleves. Amerikanerne elsker traditionerne og historien omkring spillet. Det er sæson nummer 137, som man tager hul på i dag og spillet har stort set ikke ændret sig. Spillet er langsomt og man skal ned i tempo og have øje for de små detaljer. Der er meget strategi og taktik, som åbenbarer sig for en når først man sætter sig ind i spillet og historien.

I New York tager Yankees mod ærkerivalerne Redsox fra Boston i dag. En perfekt kamp til Opening Day. Har du fået lyst til at prøve at se baseball så kan man via www.mlb.com købe adgang til kampene via nettet eller Apple TV.
Indtil videre er de kun i New York City og Washington DC, men der kommer flere og flere af dem da fanskaren vokser. Chop’t restauranterne serverer super lækre og friske salater hurtigere end du kan nå at sige fast food.

Du kan vælge fra deres menukort af salater og wraps, eller du kan komponere din helt egen salat. Alle salater bliver lavet mens du venter og som sagt kommer du ikke til at vente længe. Alle salater ligger mellem 6 og 10 USD.
Min favorit Chop’t ligger på 17th street tæt på Union Square (24 East 17th Street, New York, NY 10003). Den har åbent alle hverdage 10:30-21:00 og 11:00-19:00 i weekenden.
Snup en salat og tag den med ned på Union Square. Slå dig ned på en bænk og studer mangfoldigheden på pladsen. Er der forår i luften er Union Square fyldt med mennesker - lige fra urban hipsters på skateboard til professionals i Cerutti.
choptsalad.com

Rundt om de fleste store byer i USA finder man kæmpe outlets. Vareudbud er stort og der kan være mange penge at spare. Især for os danskere som er vandt til helt andre priser og momssatser. Der er gode faciliteter som food courts, toiletter og parkering og centrene minder lidt om friluftsversionen af de store malls som USA er kendt for. Til gengæld må man leve med mange mennesker og lidt rod på hylderne. Især sidst på dagen kan der være meget rod, så det gælder om at komme når de åbner og har fyldte hylder.
Mine favoritoutlets er Premium Outles Centers, som er ejet af Simon Malls. Der ligger 62 outlets i kæden f.eks. tæt på byer som New York, Los Angeles, Boston, Chicago, Orlando, Las Vegas og Palm Springs.
http://www.premiumoutlets.com
Her er nogle af de bedste centre:

New York
Woodbury Common Premium Outlets
498 Red Apple Court
Central Valley, NY 10917
(845) 928-4000
Ligger en times kørsel nord for NYC på Route 32 i Central Valley. Skønt område med roling hills og smuk natur. Fra Manhattan Port Authority, (42nd St & Eighth Ave) går der flere busser: CitySights NY, Gray Line New York, Manhattan Transfer Tours og ShortLine/Coach USA. Det kan dog anbefales at leje en bil og køre lidt rundt og se på den skønne natur som findes upstate New York.

Orlando
Orlando Premium Outlets - Vineland Ave
8200 Vineland Avenue
Orlando, FL 32821
(407) 238-7787
Kæmpe outlet der ligger bekvemt ved US Interstate 4. I løbet af dagen bliver kommer der adskillige busser med brasilianske turister så kom tidligt.

Atlanta
North Georgia Premium Outlets
800 Highway 400 South
Dawsonville, GA 30534
(706) 216-3609
Hører ikke til et af de største outlets, men du finder alle de store brands her. Outlettet ligger ca 45 min nord for Atlanta på Georgia 400. Forsæt endelig godt en time mod nord og besøg Great Smoky Mountains National Park. En sand naturperle.

…eller som lokalpatrioterne nok ville sige: Brooklyn’s bedste kaffe!
Langt væk fra overrendte Manhattan-cafeer finder du denne lille perle i Brooklyn. Siden 2002 har Gorilla Coffee serveret hip fairtrade kvalitetskaffe til trendy Brooklynites. Det er en lokal institution i Brooklyn og bestemt et besøg værd. Ejerene Darleen Scherer og Carol McLaughlin slår sig op på at alt kaffe er fair trade og at den er ristet lokalt i Brooklyn. Et såkaldt micro roastery.
Fra Manhatten er det bare en kort tur med subway linje 2-3 (den røde linje). Stå af på Bergen Street og gå de 3 blokke ned af 5th avenue. Du finder cafeen på hjørnet af 5th avenue og Park Place. Kig efter deres karakteristiske røde gorilla-logo. Mens du er i Brooklyn så kig dig omkring. Brooklyn har sin helt egen stil og charme. Her er mere lokalmiljø end på Manhattan og det er nemmere at falde i snak med de lokale Brooklynites.

Kaffen kan også købes via Grorillacoffee.com -En shop så trendy, at man let farer vild. For nyligt begyndte Gorilla Coffee også at sende internationalt, så nu kan du få leveret en gaveæske med 3 poser ( 3x12oz/340 g) Gorilla kaffe for omkring 50 dollars excl fragt. Kaffen bliver leveret i en cool trækasse med den krakteristiske gorilla på låget.

Gorilla Coffee
97 5th Ave, Brooklyn, NY
(718) 230-3244
En af mine favorit måder at møde New Yorkere på er at tage i Central Park i weekenden og se på de mange der spiller softball og baseball på parkens mange baner. Her er spillere i alle aldre og selv om mange har passeret deres livs topform så bliver der gået op i spillet. Her er der nemt at falde i snak med de lokale og hvis du er heldig får du lov til at spille med.

Banerne ligger ved 64th Street, 84th Street og 102nd Street. Jeg kan bedst lide banerne ved 84th Street da de kan kombineres med en gåtur rundt om Jacqueline Kennedy Onassis Reservoir. Der er godt 2.5 km rundt om søen og turen byder på nogle af de smukkeste kig ud over Manhattan’s skyline. Reservoir’et blev brugt frem til 1993 som en del af vandforsyningen. I dag er det meget brugt af lokale løbere der gerne jogger en tur rundt i de tidlige morgentimer.